Tag Archives: Danmark

Helhesten

Langsomt ophører kampen mellem hendes hænder og vægten bliver rolig og tung i vandet. Hun slipper, snøfter og ser den flyde langsomt synkende mod månens lange spejlbillede i vandet, mere klart nu hvor søen er rolig igen. Hun står op og vader tilbage mod bredden. Hun kæmper med at blive påklædt, hendes krop ryster og hendes våde hud stritter imod det tørre klæde. En solsort fløjter sin alt for glade, alt for tidlige morgensang tæt på. Pludselig fortryder hun, at hun har efterladt kroppen i søen. Hun finder en pind til at fiske den ind med igen, før den synker for dybt ned i mosen.

Continue reading Helhesten

Køreturen

—Hop ind på forsædet, sagde han med sin dybe, rustne stemme.

Hun elskede den stemme. Hun elskede de eventyr, den fortalte ved sengetid om fjerne lande i gamle dage, selvom dens rytme og brummen nogle gange fik hende til at falde i søvn, før hun kunne høre slutningen. Hun elskede også, hvordan stemmen lo. Når han sad i sin favoritlænestol med en bog eller avisen og morede sig over noget sjovt eller absurd, kom hans latter dybt nedefra svælget, som en slags sjov hikke. Han sugede anekdoterne til sig i den mindste detalje, og de blev del af hans egne historier. Når han genfortalte disse historier, voksede hans latter til et smittende brøl.

Continue reading Køreturen